Kulden giver varmen i SuperBrugsen
SuperBrugsen i Skjern har fået nye kølediske, som er 150.000 kroner billigere i drift om året.
Uddeler Hans Jørgen Andersen fortæller, at de nye anlæg afgiver en del overskudsvarme, som de udnytter og sender tilbage til Skjern Fjernvarme.
Altså betaler kølediskene butikkens egen varmeregning og varmer 20-30 huse i Skjern op. Hans Jørgen Andersen mener, at alle landets supermarkeder kan lave samme system.